Dansk Metal

DALI Kelvin change belysning med CTS klimaløsning

Lokation: 
København


Baggrund:
Projektet udsprang af etablering af Dansk Metal’s nye domicil i København. I forbindelse med helt ny el-installation valgte ledelsen at implementere en ny lys- og klimaløsning, der kunne forene pænt design med gode arbejdsbetingelser. CR blev valgt som totalleverandør til opgaven, da firmaet i en årrække havde været el-installatør hos Dansk Metal.



Om løsningen:
Det elegante, visuelle udtryk er sikret ved intelligente Louis Poulsen lamper. Avancerede sensorer registrerer driftsstid, forbrug og fejlmeddelelser, og det hele er forbundet på en bus, der giver mulighed for fjernstyret konfiguration og overvågning.

Som platform for lysstyringen valgte CR, DALI, da det er en nutidig, åben, licensfri platform, der indeholdt alle de features Dansk Metal efterspurgte til opgaven. DALI kan implementeres på alle ambitionsniveauer – lige fra simple sensorer til “topmodellen” med controller og Kelvin styring som Dansk Metal valgte. I denne udgave tilpasses lysstyrke og farver automatisk efter dagslys, årstider, døgnrytme, bevægelser osv. m.m. Hele paramaterstyringen er professionelt afstemt og indkørt af industridesigneren Carla Volf.

Klima og komfort er designet i en CTS løsning, der giver fuld kontrol over varme, ventilation, køling og elektrisk gardinstyring, så medarbejderne ikke generes af solindfald. Og sensorerne får øjeblikkelig lyset til at tilpasse sig gardinerne.


Facts om løsningen:

  • DALI 2-vejs styring med controller og Kelvin change.
  • 1.300 stk. intelligente Louis Poulsen lamper på hver sin adresse.
  • 
Bevægelsessensorer med integreret lysmåler.
  • CTS klimastyring – inkl. elgardiner.
  • 
Ny el-installation – med forsyning og bus.

Erfaringer:
En så avanceret og automatisk lysstyring, som denne har krævet lidt tilvænning hos nogle af medarbejderne. Men efter blot få måneders brug er personalet blevet dus med løsningen og er glade for den. At intelligensen i lys og klima samtidig er både tids- og energibesparende tæller også med på plussiden. Dansk Metal hæfter sig også ved, at DALI er let at udvide og rekonfigurere – ved lokaleforandringer eller ændrede brugsmønstre eller ønsker. Med en virksomhed i en kaliber som Dansk Metal er der altid opgaver på El og klima, så CR har en fast tilknyttet montør hos Dansk Metal i dagtimerne samt 24-timers support med web-fjernadgang.

Klik for større billede

Se flere casestories